Events

Hjælpecenter > Events > Opret event > Antal billetter/pladser til rådighed på dit event

Antal billetter/pladser til rådighed på dit event

Når du opretter et event, kan du angive hvor mange billetter/pladser der er til rådighed.

Du kan angive antal for bestemte deltagertyper, for hele eventet og du kan angive, hvor mange billetter/pladser man kan købe pr. ordre.

Er du i gang med eventoprettelsen, vil du kunne foretage disse valg på trinnet Deltagertyper – og efterfølgende kan du rette til via punktet med samme navn på eventets oversigt.

Indstilling af det overordnede antal deltagere/billetter

Som oftest har du brug for at sætte et max. antal pladser eller billetter på dit event – uanset hvilken type billet, der købes.

Eks. Du har et kursus med plads til 500 gæster. Du udbyder voksen- og pensionistbilletter og det er underordnet, hvor mange af hver type, der kommer, så længe antallet ikke overstiger 500.

Skal du sætte en overordnet begrænsning, gør du følgende:
Klik på det store tandhjul over deltagertyperne
Indtast antallet og klik derefter på gem

Nu er den overordnede begrænsning sat, og du vil ikke kunne sælge mere end det tilladte antal billetter.

Indstilling af antal på specifikke deltager- og billettyper

I nogle tilfælde har du brug for at begrænse en specifik deltagertype.

Eks. Du har et kursus med plads til 500 gæster. Af disse 500 pladser er 100 stk. VIP-pladser, og du kan derfor ikke sælge mere end 100 af denne type.

Skal du sætte en specifik begrænsning på en eller flere deltagertyper, gør du følgende:
  • Indtast antallet af tilgængelige billetter/pladser i feltet Antal til rådighed på deltagertypen/erne.

Hvis du allerede har indtastet et overordnet antal på hele eventet, behøver du ikke indtaste antal på de deltagertyper, der er sat til uendelig – systemet sørger for, at der ikke sælges mere end det overordnede antal.

Hvis du derimod har specifikke antal til flere deltagertyper, så indtaster du antallet for disse.

Begrænsning af antal pladser/billetter, der kan bookes pr. deltagertype eller pr. ordre

Har du brug for at dine deltagere kun kan vælge et bestemt antal, når de foretager tilmeldingen, kan du let klare det også.

Indstil et bestemt antal pr. deltagertype

Må man kun købe f.eks. 2 VIP-billetter pr. ordre, men gerne flere alm. billetter i samme ordre, indstiller du det ved at klikke på det lille tandhjul ved deltagertypens felt  Antal til rådighed

Indstil et bestemt antal til rådighed pr. ordre

Skal antallet man kan bestille pr. ordre derimod være for alle billettyper, gør du følgende:

Klik på det store tandhjul over deltagertyperne
Indtast det antal billetter/pladser man må booke pr. ordre på tværs af deltagertyper.

NB: Antal til rådighed er automatisk sat til uendeligt (et vandret 8-tal) på alle deltagertyper.

Var denne arktikel en hjælp?
JaNej